Ferie...

Rom og diabetes...

Jeg var i Rom sommeren 2009. Jeg rejste alene.

Rom er en lidt upraktisk by – når det gælder diabetes.Deres madkultur er meget sukret, lys – og let. Ikke det mere lidt grove og solide, som jeg har det bedst med.

De har heller ikke den samme kiosk kultur, som vi har i Danmark. Efter 19 – 20 om aftenen er det stort set umuligt at finde et sted – hvor du kan købe frugt, og noget de kan tage med. Det skal købes i de få supermarkeder, der er – i dagtimerne. Så det var nødvendigt, at købe noget til lager – men også at slæbe noget med sig rundt. For det var ikke så let – at finde noget hurtigt – hvis jeg fik brug for det.

Det eneste man altid kunne finde hurtigt – var souvenirs.
 Deres kultur er cafe og restauranter – med lange køer og tætpakkede lokaler, hvor folk sad som sild i tønde. Det er ikke lige mit temperament – specielt ikke når jeg var alene af sted.

Jeg er heller ikke til de store langstrakte arrangementer omkring mad.

Men der var jo et fantastisk dejligt vejr – og mange lækre udendørs steder – hvor der var rart at slå sig ned – og spise sin mad. Så jeg fandt nogle gode steder at købe noget pizza (det kan man købe efter vægt – mange steder), sandwicher eller tilsvarende – og spiste i det fri.

Offentlige toiletter – og toiletterne ved de store turistattraktioner – er ikke særlig hygiejniske. Så blodsukkermålinger og insulininjektion foregik for det meste i det fri. Det var mere rent. Jeg havde nogle vådservietter med hjemmefra – så jeg kunne “vaske” hænder i det fri.

Hotellet jeg boede på – var OK – men ikke i luksusklassen.

Jeg fik mit reserveinsulin opbevaret i et køleskab i hotellets køkken. Og havde noget til at ligge på badeværelset. Men selvom temperaturen var høj, og solen stod lige på – så tog den insulin jeg havde med mig rundt ikke skade af varmen. Jeg havde den i bunden af min taske – og det var åbenbart nok til at beskytte den.

Så Rom var ikke helt praktisk – men det fungerede – efterhånden som jeg fandt mig til rette…

Vådservietter og groft reservemad – med hjemmefra – er en god ide…

Det er surt, hvis der skal bruges alt for meget ferietid, på nogle basale praktiske ting…


Fly, told, insulin og rejseforsikring...

Insulin skal medbringes i håndbagagen, når man flyver. Kulde og slag – i bagagerummet er nødvendigvis ikke godt for insulinen.

Insulin er omfattet af undtagelsesreglerne i væskedirektivet. Man skal kunne dokumentere, at insulinen er til eget brug. Til det bruges recepterne og en blanket på engelsk, som kan fås på diabetesambulatorierne. Af blanketten fremgår det, at man er diabetiker, og har brug for kanyler og insulin. Den samme blanket skal bruges, hvis man tager til Sverige – der har man et lidt striks forhold til kanyler.

Det anbefales alle med kroniske sygdomme, at man anskaffer et EU-sygesikringsbevis, hvis man rejser i EU-landene. I princippet skulle det være nok med det gule bevis – men ikke alle lokale læger godtager det gule danske sygesikringsbevis. I tyskland, har jeg læst mig til – er der flere, der har oplevet, at det kan være et problem.

EU-sygesikringsbeviset fås gratis – og kan bestilles over nettet i hjemkommunen.

Ellers er det en god ide, at få en rejseforsikring – så hjemtransport er sikret – hvis nu uheldet skulle være ude…

Det er den samme forsikring, som det alle andre køber. Der er ikke noget specielt i det. Kun hvis du er dårlig reguleret – og det efterfølgende kan påvises – at det du kommer til at fejle – var noget du fejlede, inden du tog af sted – kan der bliver problemer med dækningen.

Det er det samme, som med alle andre skavanker. Rejseforsikringen dækker kun, hvis det er en ny skade.


Berlin og diabetes...

Jeg var alene på ferie i Berlin sommeren 2009. Berlin er en nem by, når det gælder diabetes.

Der er så mange kiosker og boder i tilknytning til de større stationer – at der altid er let adgang til noget “hurtigt” mad – i dag og aftentimerne.

I tilknytning til de større stationer – er der også nogenlunde pæne betalingstoiletter – så det er muligt at få vasket hænder og have det rent omkring sig – ved blodsukkermålinger og insulininjektion.

Ellers gjorde jeg brug af vådservietter, som jeg havde med hjemmefra – når jeg målte og tog insulin i det fri. Det fungerede fint.

Prisen for mad og drikkevarer er meget lav – sammenlignet med danske priser. Man får nemt et godt måltid for under 100, – Dkr. Det finder man ikke ret mange steder i Danmark.

Det hotel jeg boede på – havde køleskabe på hotelværelserne (minibar) – så der var let at finde opbevaring til reserveinsulinen.

Så ingen problemer overhovedet – når det gælder diabetes…

Ren ferie og fornøjelse… 


Slut på side...

» Til toppen...