Den bedste rådgivning...

Den bedste rådgivning er den, du kan få ved erfaringsudveksling med andre diabetikere.

Da jeg fik konstateret diabetes, havde jeg stor glæde af at tale med diabetikere, der havde levet med diabetes i nogle år. De havde et mere realistisk og afslappet forhold til livet med diabetes, end den jeg mødte i sundhedsvæsnet.

Noget af det, jeg fik med mig fra andre diabetikere, var nødvendigheden at droppe den unødvendige konstruktion af detaljeret kontrol, som sundhedsvæsnet repræsenterer – og i stedet fokusere på at finde nogle praktiske og enkle løsninger – som var rettet mod at takle et aktivt liv.